Min nysgerrighed driver mig videre

Fra at være landet i et sort hul - efter fem afslag på en indeværende sæson - og et hårdt med utilfredsstillende arbejde med et universitetsstudie som ikke passer ind i min selvopfattelse - er jeg nu på arbejde opad. Det er en hård kamp. Det kræver meget overbevisning fra mig selv til mig selv. Jeg og jeg. En relation hvor snyd og løgn og overflade ikke er en mulighed.
Min vilje til at ville må komme fra nysgerrigheden. Med hensyn til karrieren som instruktør på landets store scener er der kommet nogle skår og ridser i drømmen. Men netop denne modløshed skaber en umiddelbarhed og giver plads til spontanitet. Den dræber nogle af de mange ambitioner der kan være en blokade for mig. Der stresser mig og pisker mig til at ville det hele fra nu af! "Du skal være der hvor du er!" Siger mine nærmeste og kæreste. OG jeg ved de har ret. Det er det der er så irriterende ved det. Fordi jeg ikke føler mig brusende lykkelig og tilfreds ved det. Og jeg søger efter denne følelse. Hele tiden. Jeg leder og løber og leder. Men sådan findes den ikke! Kun når du holder op med at lede finder du. Og derfor siger jeg, at jeg har mistet troen.
"I virkeligheden har du ikke mistet troen men tålmodigheden" siger de. Uden troen behøver jeg ikke styrte rundt, tænker jeg. Så er der plads til at udforske. Til at lege. Til at lade nysgerrigheden drive. OG kun sådan kan jeg holde op med at lede så febrilsk. Tror jeg.
Derfor er det slut med at spørge mig hvad jeg gerne vil og hvad jeg skal leve af. "Jeg" skal aldrig mere kræve de svar af "mig". Det er ikke længere vigtigt. Jeg vil flyde. Og gøre det der gør mig lykkelig. Og så lidt af det man alligevel skal og vil fordi alt andet ville være idiotisk.
Men det er så let at tænke det, skrive det, bestemme det. Men at mærke det - det er det svære. Det er her udfordringen ligger. Hvordan får jeg min krop og mit hoved til at slappe af? Til at hvile i nuet og give slip på ambitionerne?
Først og fremmest må jeg holde op med at spejle mig i andre. Spejlingerne får mig kun til at se mere grim og mere uduelig ud. Dernæst søge mine egne succesoplevelser - lade dem trænge ind og vokse sig store. Endelig må jeg se mig selv som en flydende masse der kan transformere sig til alt muligt forskelligt. Jeg må holde mine døre åbne og tage fat i det håndtag der interesserer mig i øjeblikket. Hvad enten det er journalistik, politik, stemme og mundtlighedsarbejde, instruktion eller cykelreparation.
Altså: Lade nysgerrigheden drive mig videre.