lørdag den 8. maj 2010

Optur!

Når det går op må det vel også gå ned tænker jeg og ånder lykkeligt ind. Har man virkelig lov at være heldig... Heldig er jeg. Er vi!

Vi har fået op til flere gode anmeldelser. Vi har solgt halvdelen af vores forestillinger i efteråret 2010. Vi får masser af respekt og man siger at denne forestilling vil kunne spille meget længe.

Vi er blevet til en kunstnerisk virksomhed (moms-fritaget). Har haft møde med banken. Udbetaler løn og tjener rigtige penge. Henter tilbud ind. Køber udstyr og søger midler til mere af fra samme skuffe. QUASI-skuffen.

Min bror sagde til mig idag, at QUASI faktisk betyder det der ligger mellem normalt og unormalt. At det også kan betyde 1/4. Jeg kan godt lide det. Det er vores udtryk. Jeg står inde for det. Det er uendeligt vigtigt og vidunderligt at være med til. Igen former lykken mit ansigt i noget jeg ikke selv kan se, men som føles rigtigt.

Snart har vi fået nye venner. Et miljø. Et sted hvor vi ved hvem vi kan stole på, og hvor andre kender os for præcis hvad vi er. Ved hvad vi har lyst til og kan. Ønsker at bruge os.

Inden længe skal jeg mødes med formanden for ASSITEJ, for at diskutere fremtid og planlægning. Jeg er beæret over at være en del at organisationens udvikling og mener selv jeg har noget at byde på. Til sommer står den på Bolivia og Argentina. Argentina har også et ASSITEJ projekt på programmet.
Og derefter skal jeg lave mere politik! Det er så vigtigt. Og jeg elsker det!