TeaterBattle 2009 - gødning til vækstlaget?

I den seneste tid har jeg spekuleret meget over, hvad begrebet vækstlag egentlig betyder...
Er det let øvede amatører? Er det de nye prof.? Hvor længe kan du betegnes "i vækst"? Er det fuldstændig omsonst at tale om "vækst" indenfor kultur? Hvis ja, hvad kalder man så de nye?

Jeg vil her bruge teaterfaget som udgangspunkt. Men begrebet er relevant indenfor alle former for karrierevej. Både i medicin-, arkitekt- og politikerfaget eksisterer der vel det man kan kalde et vækstlag.

Vækstlag betyder, hvis man slår ordet op i "Ordbog Over det Danske Sprog" får man følgende definition: Vækst-lag, et. (jf. -væv; bot.) cellelag i plantes stængel og rod, som frembringer tykkelsevæksten; spec. (jf. Safthud) om cellelaget mellem barken og veddet i træer. Et cellelag, altså. Som frembringer tykkelsevæksten, altså hvor stor eller tyk planten bliver. Dog tror jeg ikke begrebet vækstlag i overført betydning handler om slanke eller overvægtige teaterfolk. Næh, mængden af store internationale kunstnere med dansk pas - det er i det store billede hvad vækstlaget skal "frembringe". Men hvem er det så?

Definitioner
Hvordan definerer man "vækstlag"? Hvilke krav er der til begrebet?

På det "unge" politiske teater i Allerød har man i afdelingen Mungo Park Bureau valgt at arrangere en "TeaterBattle 2009" med formålet at gøde vækstlaget. 1. premien er 25.000 kroner. For at deltage i denne konkurrence skal man være under 25! Her er vækstlag altså defineret ved alder!
Men kan ikke være hensigstmæssigt! Mange af kollegaerne i indpendent teatermiljøet, som ser sig selv som dansk teaters vækstlag, er langt over 30. Husdramatikeren i mit teaterkompagni er 30 og producenten er 27. Jeg kan lige nå at være med som 24 årig og teaterdirektør. I forbindelse med konkurrencen afholdes tre workshops med spændende teater og kompetente undervisere. Jeg deltog i det første, efter en lang rejse med tog og cykel til et ungecenter på Nordsjælland som man ellers næsten kun kunne komme til hvis man kunne låne sine forældres bil! Underviseren, Jens August Bille, spurgte mig i en pause, om jeg også var lærer for nogle af eleverne!? Alle tyve børn på workshoppen kom fra forskellige dramahold fra forskellige ungdomsskoler. En enkelt pædagog var med, men deltog ikke i øvelserne. Grundet denne lavet gennemsnitsalder var workshoppens faglige niveau naturligvis også nødt til at tilpasses målgruppen. Min følelse af malplaceret voksede proportionelt med tiden.
Alligevel er pengepremien et betydeligt beløb for et lille og fattigt teaterkompagni som mit. Det ville være en god hjælp til opsparingen til en varebil, så vi kan få gang i vores turné. Det ville være meget konkret gødning af vækstlaget. Derfor vil jeg deltage, på trods af den meget anderledes deltagergruppe. På en måde er det ulige. Og jeg ville hade at tabe til en flok unge lopper med en ny og fiks ide. Men muligheden er der. Og det er jo netop hvad en konkurrence handler om. Enten taber man eller også vinder man. Uanset deltagernes alder og erfaring. Men er det gødning af vækstlaget? Som Mungo Park Bureau har fået støtte til. Eller er det et alternativ til den allerede ny-oprettede TGK (Teater-Grund-Kursus) i København?

Er de heldige unge nyuddannede teatertalenter, som står på Gamle Scene og får overrakt Reumerts talentpris også vækstlag? Er teaterskoleeleverne over landet vækstlag? Ja til begge dele, vil jeg umiddelbart mene. Eller udelukker det at være professionel muligheden for også at være vækstlag? Hvordan kan Nikojal Mineka fra Århus så være interesseret i Quanga-netværket? Det hænger alligevel ikke sammen. Nej, professionalisme og vækstlag kan ikke udelukke hinanden. Men hvad så med erfaring? Kan man sige, at tilpas meget erfaring udelukker dig fra at være vækstlag? Nej, mange af independent teaterets grupper har mange års erfaring. Gruppen Xofia har foreksempel snart 10 års jubilæum. Måske er det så kombinationen af at være professionel og erfaren der gør dig til mere end vækstlag? Men hvor meget erfaring gælder så? Og hvor professionel? Man kan jo godt have været semiprofessionel i mange år uden at se sig selv som vækstlag? Det oplever vi ofte i børneteatermiljøet.
Måske handler det netop om hvad man ser sig selv som. Måske er det afgørende hvad maven fortæller. Ligesom i alt andet indenfor teater.

Da jeg offentligt undrede mig over begrebet vækstlags betydning på Facebook fik jeg næsten startet en hel debat. En kollega skriver "For at vækstlaget som begreb skal have mening, skal det respekteres for sit eget værd, og det bliver det ikke, hvis det bliver associeret med "showcase" og "aspirerende"." Desuden skriver hun at begrebet ofte bliver misforstået i medierne som "stiløvelser og forsøg på at nå op på det etablerede niveau". Endvidere må man endelig ikke blande uafhængigt teater og vækstlagsteater sammen kommenterer kollegaen. Der er måske i den udlægning tale om tre forskellige genrer: Vækstlagsteater, Uafhængigt teater og professionelt, etableret teater. Hvad præcis forskellen er på de tre begreber tror jeg er flydende. Mon ikke det lille relativt nye teaterkompagni "TeaterNips" med Laura Christensen og co. føler sig både professionelle, uafhængige og frembringende af vækst i dansk teaters grundstamme...? En anden Facebook-ven skrev "For mig er vækstlag den mængde af mennesker, som har talent, men som har brug for at få det plejet/gødet/udviklet/stimuleret for at det kan vokse og udfolde sig, komme fuldt ud til sin ret.". Altså TALENTERNE. Men hvordan vurderes det? Idag spurgte en kollega mig efter et kursus i de fysiske handlingers metode, "Tror du på talent eller hårdt arbejde?" "Ingen af delene" svarede jeg lidt kækt og overtræt. "Alle mine illusioner er bristet. Jeg tror ikke længere" hørte jeg mig selv sige.

Hvornår er man hvad. Jeg ved det ikke selv. "Det vat karsen vokser på" skrev Andreas på facebook i en befriende kontrast til alle de fagnørdede teaterkommentarer. Måske kan "vækstlag" defineres som "dem der vil noget" eller "dem man regner med vil blive til noget". Måske handler det i virkeligheden om hvad man selv føler sig som.

Tid
Men hvor længe kan man så blive ved med at være - og hvornår holder man op med at være vækstlag? Det er måske når man ikke længere selv synes det passer på ens position og beskæftigelse. Det er måske når man har fået tilpas mange afslag til at kunne kalde sig selv et talent. Det er måske når man er blevet fastansat. Eller måske når man får børn og livet for alvor bliver alvor.

Ihvert fald burde man på Mungo Park i deres teaterbattle overveje formålet en gang til. Hvem er konkurrencen for? Og hvad vil man med den? Skulle man måske lave en indledende optagelsesprøve for overhovedet at kunne deltage? Istedet for de der ukonkrete workshops for nordsjællands dramahold. Så det ikke er alderen der er afgørende men ambitionerne, viljen og en lille måske talentet. For at sikre sig et vist niveau blandt de medvirkende og dermed også sikre betegnelsen vækstlag? Eller skulle man kalde det konkurrencens formål for gødning af unge teaterinteresserede? Eller en amatørteaterkonkurrence? Hvad vil man med vinderen? Vil man bare kaste nogle finanser efter dem og så lade dem sejle? Fordi det er da ikke rigtig ambitiøs gødning. Vil man invitere til at vise projekter i det Mungo Parks foyer, for på den måde at lave en åbning til det næste lag - det professionelle lag.

Jeg ved stadig ikke helt hvad vækstlag egentlig er. Og heller ikke hvor jeg skal placere mig selv i alt det her. Malplaceret er jeg. Men man skal jo stå et sted for at kunne begynde at bevæge sig videre. Videre til næste lag. Hvor mange lag kan vi egentlig operere med? Der er vel også det der hedder spirer. Og små planter. Træer. Visne kviste. Og muldjord. Muldjorden er måske Ibsen, Besekow og Bergman.
Hvis du har et bud, der kan gøre mig klogere så glæder jeg mig til at vokse og lære - og blive ældre, bedre, bredere, klogere og mere fuldvoksen.