Min første iscenesættelse nogensinde var Line Knutzons Først blir man jo født. Der taler Nymse og Tudeberg om nogle tråde, som forbinder mennesker. Imellem os alle er der tråde.
"Nogen gange kan du få den sære fornemmelse ikke at kunne nærme dig et menneske, man må ikke gå ind i dets hus - det er trådene, Nymse - trådene, der spærrer... Og jeg har tråde - over det hele - helt filtret er det, det er derfor, man ikke altid kan komme mig nær. Kun hende, der ved et tilfælde finder vejen, hende der springer over, går til højre, løfter armen det rigtige sted, siger godnat og nikker på det rigtige tidspunkt, hun kan nå mig. Og ikke nok med det: jeg skal også tilfældigvis gøre det samme..." (Tudeberg i "Først Bli'r Man Jo Født")
Når trådene er filtret sammen er det noget rod. Det ved enhver. Nogle gange knækker tråde. Nogle gange holder de for evigt. Nogle tråde, som er særligt filtrede, kan også blive til reb. Filtrede tråde, der er så filtrede og så ugennemtrængelige at det bliver til stærke reb, der binder mennesker sammen for altid.
torsdag den 26. november 2009
tirsdag den 10. november 2009
Das leben des anderes
For tyve minutter siden var det den 9. november og tyve års jubilæum for murens fald. "Du flæber" grinte jeg, da han rørt til tårer læste de ti første linier af Politikens leder om hvor glædeligt det er at tyskland blev forenet i '89. Og nu... nu er jeg lykkelig, rørt og forvirret, stortudende, så mine øjne svier på snart tresindstyvene minut. Hvorfor. Jeg gik ned og så Das Leben Des Anderes på vores lækre fladskærm på Sankt Peders Stræde og pludselig er jeg i tvivl om alt!
Filmen handler om en dramatiker, som er kæreste med en skuespillerinde. De lever i DDR i midten af 80'erne og alt er i det vi idag synes er kult brunt design. De bliver overvåget, ministeren vil have fingre i skuespillerinden, men ham som skal overvåge dem bliver suget ind i deres private historie og redder dem istedet ved at dække over dem i al hemmelighed. Til slut, da det er ude med alle, formår overvågeren at gemme det afgørende afslørende tegn væk, så det alligevel ikke bliver fundet og redder dermed forfatteren. Men kæresten, som er skyldig i afsløringen efter enormt pres og afpresning, begår i sorg og skam selvmord for øjnene af dem alle inden hun opdager at intet alligevel er fundet. Det er så subtilt fortalt. Og det er så ulykkeligt! Og det er ikke ideologien værd! Eller er det? Store spørgsmål stilles i mit søvnige sind.
Er ideologien værd at kæmpe for? Hvor længe? Er kærligheden værd at kæmpe for? Hvor længe? Jeg tænker på hvor stor kærligheden kan være mellem to mennesker som elsker hinanden. Og græder igen. For samtidig er den ofte så umulig... Nu siger jeg ikke mere.
Filmen handler om en dramatiker, som er kæreste med en skuespillerinde. De lever i DDR i midten af 80'erne og alt er i det vi idag synes er kult brunt design. De bliver overvåget, ministeren vil have fingre i skuespillerinden, men ham som skal overvåge dem bliver suget ind i deres private historie og redder dem istedet ved at dække over dem i al hemmelighed. Til slut, da det er ude med alle, formår overvågeren at gemme det afgørende afslørende tegn væk, så det alligevel ikke bliver fundet og redder dermed forfatteren. Men kæresten, som er skyldig i afsløringen efter enormt pres og afpresning, begår i sorg og skam selvmord for øjnene af dem alle inden hun opdager at intet alligevel er fundet. Det er så subtilt fortalt. Og det er så ulykkeligt! Og det er ikke ideologien værd! Eller er det? Store spørgsmål stilles i mit søvnige sind.
Er ideologien værd at kæmpe for? Hvor længe? Er kærligheden værd at kæmpe for? Hvor længe? Jeg tænker på hvor stor kærligheden kan være mellem to mennesker som elsker hinanden. Og græder igen. For samtidig er den ofte så umulig... Nu siger jeg ikke mere.
Abonner på:
Opslag (Atom)
