søndag den 26. oktober 2008

Tyske skuespillere

Jeg er heelt vild med tyske skuespillere. Igår så jeg FAUST af Deutsche Theater i Skuespilhuset. Det var helt vildt godt! Da jeg for et par timer siden læste Monna Ditmers anmeldelse fik jeg igen gåsehud.
Den måde hvorpå jeg blevet revet ind i en historie med en ellers lidt tør og kompliceret tekst, så jeg måtte holde mig for munden for ikke at skrige og klappe af begejstring midt i forestillingen var ganske unik. Scenografien var enkel. Kostumerne var enkle. Skuspillet var stort og vanvittigt. Det var top underholdende, forståeligt eller ej, at betragte en mand med så meget indre liv, som han formår at udtrykke stemmemæssigt og kropsligt så det står ud af begge øre. Hvilket mod!
Jeg medrives og medføler. Jeg betages og fascineres. Jeg forskrækkes og forarges. Det var ret så genialt!
Og denne ros er trods en langsommelig start - som senere skulle vise sig at være helt nødvendig for at forstå figurens bevæggrunde for sit ledtog med satan. Hans kærlighed til Gretchen og hans frustration over hendes spørgsmål: Tror du på Gud, som gentager sig op til fem gange hvor han til sidst ligger udmattet for hendes fødder for at forklare hende, at det er ligemeget hvad man kalder det, er så dybtfølt og lækker og forfærdelig for dem begge at jeg har lyst til at se det igen og igen!!
De kan noget i det tyske teater! Jeg har svært ved at sætte ord på hvad det er. De er ligesom mere modige!!

Ingen kommentarer: