Når det går op må det vel også gå ned tænker jeg og ånder lykkeligt ind. Har man virkelig lov at være heldig... Heldig er jeg. Er vi!
Vi har fået op til flere gode anmeldelser. Vi har solgt halvdelen af vores forestillinger i efteråret 2010. Vi får masser af respekt og man siger at denne forestilling vil kunne spille meget længe.
Vi er blevet til en kunstnerisk virksomhed (moms-fritaget). Har haft møde med banken. Udbetaler løn og tjener rigtige penge. Henter tilbud ind. Køber udstyr og søger midler til mere af fra samme skuffe. QUASI-skuffen.
Min bror sagde til mig idag, at QUASI faktisk betyder det der ligger mellem normalt og unormalt. At det også kan betyde 1/4. Jeg kan godt lide det. Det er vores udtryk. Jeg står inde for det. Det er uendeligt vigtigt og vidunderligt at være med til. Igen former lykken mit ansigt i noget jeg ikke selv kan se, men som føles rigtigt.
Snart har vi fået nye venner. Et miljø. Et sted hvor vi ved hvem vi kan stole på, og hvor andre kender os for præcis hvad vi er. Ved hvad vi har lyst til og kan. Ønsker at bruge os.
Inden længe skal jeg mødes med formanden for ASSITEJ, for at diskutere fremtid og planlægning. Jeg er beæret over at være en del at organisationens udvikling og mener selv jeg har noget at byde på. Til sommer står den på Bolivia og Argentina. Argentina har også et ASSITEJ projekt på programmet.
Og derefter skal jeg lave mere politik! Det er så vigtigt. Og jeg elsker det!
lørdag den 8. maj 2010
onsdag den 28. april 2010
VIDSTE DU, AT DANSK BØRNETEATER ER VERDENS BEDSTE?
Af Marie Kilsgaard Møller
Vicepræsident i ASSITEJ Danmark og teaterinstruktør i børne- og ungdomsteateret QUASI.
Vidste du, at det i dag er ASSITEJs internationale børneteaterdag? At der om cirka tre uger kommer omkring hundrede internationale børneteaterfolk til Esbjerg, for at deltage i den store årlige børne- og ungdomsteaterfestival? Og vidste du, at København og Malmø om præcis et år skal være vært for en enorm verdenskongres for børne- og ungdomsteater?
Der er ikke mange der ved det, men over hele verden fejres dagen i dag med alt fra konferencer til optog og festivaler. I Danmark er det de færreste der kender til verdensorganisationen ASSITEJ, og kun få ved, hvor stolte vi faktisk bør være over dansk scenekunst for børn og unge på den globale spillebane.
ASSITEJ Danmark er den danske afdeling af den internationale organisation for børne- og ungdomsteater ASSITEJ (Association Internationale du Théatre pour l'Enfance et la Jeunesse), tilknyttet UNESCO. Organisationen består af flere tusinde organisationer, teatre og enkeltpersoner spredt på over 80 forskellige lande. Den danske afdeling af ASSITEJ formidler viden om dansk børneteater til udlandet og informerer om aktiviteter i udlandet til de danske teatre. ASSITEJ ønsker generelt at fremme børns kulturelle rettigheder, ved at fremme udvekslingen af teater, kompetencer og synspunkter på tværs af alle grænser. I en tid, hvor det globale samfund og et samlet Europa kommer tættere og tættere på den enkelte, er det vigtigt, at vi i et lille land som Danmark er gode til at agere på et internationalt plan.
Hep på Danmark
Ligesom vi er nogle, der sidder hjemme foran tossekassen og klapper af Caroline Wozniacki, når hun med elegance og sikker hånd erobrer medaljer som repræsentant for vores land, så bør vi i dag også skåle for Danmarks børneteater. Ude i verden er dansk børneteater i førertrøjen. Hvert år spilles der i Danmark børneteater for over en million publikummer ude på skolerne. Man siger, at vi i Danmark er gode til at tage børnene alvorligt og samtidig lave forestillinger, som er relevante og interessante for de voksne. Dertil er det kunstneriske og æstetiske niveau enormt højt, siger man. Ifølge statistisk bliver der hver eneste dag spillet mellem en og to danske børneteaterforestillinger i udlandet. Det nordiske samarbejde er i rivende udvikling og scenekunstnere fra norden inviteres til den anden side af kloden for at øse erfaringer vedrørende børn og kunst ud over den tredje verden.
For mange ”voksen-teatre” kan det være vanskeligt at brække de skrå brædder op og sætte sig på en flyver med lyd og lys i bagagen. Men børneteateret lever på hjul og landevej. Derfor er det også almindeligt, at man ser store historier og kunstneriske præstationer skabt med få og enkle virkemidler. Dansk børneteater er derfor også favorit-inspirationskilden til større og bedre bemidlede teatre. Den danske teaterelite er børneteateret. Her er der sikret succes og ekspansion. Det er klart, at der er brug for midler til de mange rejseforestillinger, som efterspørges rundt omkring i verden. Heldigvis er den politiske opbakning til international kulturudveksling god. Både indenfor elitesport og børneteater skal det klinge ”Danmark er de bedste!”¨
København-Malmø
Idag skal vi altså fejre ”ASSITEJ International Theatre for Children and Young People World Day”. Det er sjældent, at dagen bliver markeret med noget særligt i Danmark. Det skyldes især den forestående festival. Til april mødes hele Danmarks børneteater nemlig med over 170 forskellige forestillinger. Hvert år en ny værtskommune. I år bliver udstillingsvinduet esbjergensisk. Købere, fagfolk, børn og almindeligt interesserede valfarter til festivalen, hvor kendetegnet er den gode og imødekommende stemning samt høj kunstnerisk kvalitet. Også her kan vi prale af det internationale samarbejde. Til festivalen i Ballerup i 2009 var der omkring 130 deltagere fra 37 forskellige lande.
Om præcis et år vil hele København vrimle med børneteater. Danmark og Sverige er nemlig blevet valgt som fælles værtsby for 17th ASSITEJ World Congress and Performing Arts Festival for Young Audiences. Gæster fra hele verden kører med tog og metro i pendulfart mellem Malmø og København. Drømmen er, at hele indre by i København skal sitre af børneteater og gæster fra hele verden, ligesom ved klimatopmødet. Danmark er valgt som vært, fordi dansk børneteater har noget at byde på. Men børneteatrene kan ikke klare den alene. Hele hovedstaden må involveres i denne enorme event, som er en stolthed for den danske nation og for København.
En opfordring må lyde til alle danskere: Spred rygtet! Dansk børneteater er verdens bedste! Den årlige børneteaterfestival i april er et besøg værd! Og ASSITEJs Verdenskongres i 2011 bliver en sensation – også til ære for dig!
Vicepræsident i ASSITEJ Danmark og teaterinstruktør i børne- og ungdomsteateret QUASI.
Vidste du, at det i dag er ASSITEJs internationale børneteaterdag? At der om cirka tre uger kommer omkring hundrede internationale børneteaterfolk til Esbjerg, for at deltage i den store årlige børne- og ungdomsteaterfestival? Og vidste du, at København og Malmø om præcis et år skal være vært for en enorm verdenskongres for børne- og ungdomsteater?
Der er ikke mange der ved det, men over hele verden fejres dagen i dag med alt fra konferencer til optog og festivaler. I Danmark er det de færreste der kender til verdensorganisationen ASSITEJ, og kun få ved, hvor stolte vi faktisk bør være over dansk scenekunst for børn og unge på den globale spillebane.
ASSITEJ Danmark er den danske afdeling af den internationale organisation for børne- og ungdomsteater ASSITEJ (Association Internationale du Théatre pour l'Enfance et la Jeunesse), tilknyttet UNESCO. Organisationen består af flere tusinde organisationer, teatre og enkeltpersoner spredt på over 80 forskellige lande. Den danske afdeling af ASSITEJ formidler viden om dansk børneteater til udlandet og informerer om aktiviteter i udlandet til de danske teatre. ASSITEJ ønsker generelt at fremme børns kulturelle rettigheder, ved at fremme udvekslingen af teater, kompetencer og synspunkter på tværs af alle grænser. I en tid, hvor det globale samfund og et samlet Europa kommer tættere og tættere på den enkelte, er det vigtigt, at vi i et lille land som Danmark er gode til at agere på et internationalt plan.
Hep på Danmark
Ligesom vi er nogle, der sidder hjemme foran tossekassen og klapper af Caroline Wozniacki, når hun med elegance og sikker hånd erobrer medaljer som repræsentant for vores land, så bør vi i dag også skåle for Danmarks børneteater. Ude i verden er dansk børneteater i førertrøjen. Hvert år spilles der i Danmark børneteater for over en million publikummer ude på skolerne. Man siger, at vi i Danmark er gode til at tage børnene alvorligt og samtidig lave forestillinger, som er relevante og interessante for de voksne. Dertil er det kunstneriske og æstetiske niveau enormt højt, siger man. Ifølge statistisk bliver der hver eneste dag spillet mellem en og to danske børneteaterforestillinger i udlandet. Det nordiske samarbejde er i rivende udvikling og scenekunstnere fra norden inviteres til den anden side af kloden for at øse erfaringer vedrørende børn og kunst ud over den tredje verden.
For mange ”voksen-teatre” kan det være vanskeligt at brække de skrå brædder op og sætte sig på en flyver med lyd og lys i bagagen. Men børneteateret lever på hjul og landevej. Derfor er det også almindeligt, at man ser store historier og kunstneriske præstationer skabt med få og enkle virkemidler. Dansk børneteater er derfor også favorit-inspirationskilden til større og bedre bemidlede teatre. Den danske teaterelite er børneteateret. Her er der sikret succes og ekspansion. Det er klart, at der er brug for midler til de mange rejseforestillinger, som efterspørges rundt omkring i verden. Heldigvis er den politiske opbakning til international kulturudveksling god. Både indenfor elitesport og børneteater skal det klinge ”Danmark er de bedste!”¨
København-Malmø
Idag skal vi altså fejre ”ASSITEJ International Theatre for Children and Young People World Day”. Det er sjældent, at dagen bliver markeret med noget særligt i Danmark. Det skyldes især den forestående festival. Til april mødes hele Danmarks børneteater nemlig med over 170 forskellige forestillinger. Hvert år en ny værtskommune. I år bliver udstillingsvinduet esbjergensisk. Købere, fagfolk, børn og almindeligt interesserede valfarter til festivalen, hvor kendetegnet er den gode og imødekommende stemning samt høj kunstnerisk kvalitet. Også her kan vi prale af det internationale samarbejde. Til festivalen i Ballerup i 2009 var der omkring 130 deltagere fra 37 forskellige lande.
Om præcis et år vil hele København vrimle med børneteater. Danmark og Sverige er nemlig blevet valgt som fælles værtsby for 17th ASSITEJ World Congress and Performing Arts Festival for Young Audiences. Gæster fra hele verden kører med tog og metro i pendulfart mellem Malmø og København. Drømmen er, at hele indre by i København skal sitre af børneteater og gæster fra hele verden, ligesom ved klimatopmødet. Danmark er valgt som vært, fordi dansk børneteater har noget at byde på. Men børneteatrene kan ikke klare den alene. Hele hovedstaden må involveres i denne enorme event, som er en stolthed for den danske nation og for København.
En opfordring må lyde til alle danskere: Spred rygtet! Dansk børneteater er verdens bedste! Den årlige børneteaterfestival i april er et besøg værd! Og ASSITEJs Verdenskongres i 2011 bliver en sensation – også til ære for dig!
onsdag den 24. februar 2010
Tanker om idé-proces
Hvad skal vi nu lave... Det er det både farlige og forførende spørgsmål vi stiller os selv når en forestilling med succes er blevet produceret.
Det starter med nogle ambitioner, målsætninger om man vil. Der er bestemte emner eller former eller koncepter, scenografier, musikgenrer eller absurde eksperimenter, som jeg gerne vil udforske.
Dernæst opstår nysgerrighed.
Noget skal undersøges nærmere, fordi det har det dramatisk formidlende potentiale - og fordi det er vigtigt.
Så læser jeg. Jeg læser alt muligt, lidt her og der, meget der, men frit og uden at tager noter. Jeg husker kun det er af uforklarlige årsager forplanter sig i min hjerne.
Efter en længere periode med frilæsning opstår der en trang til at producere noget. Til at forplante og forevige tanker, ideer og koncepter. Et udkast til en dramaturgi skabes ud fra løse tanker.
Primærkilderne findes frem og notater og stikord, tekstmateriale i udpluk noteres i det dokument der senere skal blive til et manuskript. Samtidig tegnes der.
Efterhånden som tekstes vokser på papiret opstår der klarere ideer om medvirkende, musik, stil, scenografi og ønsker om samarbejde.
Casting og samling af produktionshold kan så småt begynde. Der er ca. 1 år til premieren.
Om 3 mdr. skal teksten være færdig og holdet sammensat. Og så er der brug for økonomi.
Økonomien er det store faretruende og afgørende spørgsmål. Økonomi og politik hænger uløseligt sammen. Det vender jeg tilbage til.
Det starter med nogle ambitioner, målsætninger om man vil. Der er bestemte emner eller former eller koncepter, scenografier, musikgenrer eller absurde eksperimenter, som jeg gerne vil udforske.
Dernæst opstår nysgerrighed.
Noget skal undersøges nærmere, fordi det har det dramatisk formidlende potentiale - og fordi det er vigtigt.
Så læser jeg. Jeg læser alt muligt, lidt her og der, meget der, men frit og uden at tager noter. Jeg husker kun det er af uforklarlige årsager forplanter sig i min hjerne.
Efter en længere periode med frilæsning opstår der en trang til at producere noget. Til at forplante og forevige tanker, ideer og koncepter. Et udkast til en dramaturgi skabes ud fra løse tanker.
Primærkilderne findes frem og notater og stikord, tekstmateriale i udpluk noteres i det dokument der senere skal blive til et manuskript. Samtidig tegnes der.
Efterhånden som tekstes vokser på papiret opstår der klarere ideer om medvirkende, musik, stil, scenografi og ønsker om samarbejde.
Casting og samling af produktionshold kan så småt begynde. Der er ca. 1 år til premieren.
Om 3 mdr. skal teksten være færdig og holdet sammensat. Og så er der brug for økonomi.
Økonomien er det store faretruende og afgørende spørgsmål. Økonomi og politik hænger uløseligt sammen. Det vender jeg tilbage til.
lørdag den 9. januar 2010
Ord af Kierkegaard
"Det tragiske er, at to elskende ikke forstår hinanden, det komiske er, at to, der ikke forstår hinanden, elsker hinanden." (Fra Stadier på livets vej, Skyldig ikke skyldig af Quidam aka S. Kierkegaard).
torsdag den 24. december 2009
Året der gik så ganske udemærket
Så er 2009 ved at være slut. QUASI er fyldt 2 år og har produceret musikteaterforestilling nr. 3. Og ud af de tre er to nu blevet refusionsgodkendt som professionel ungdomsteaterforestilling. Det er dejligt.
Desuden har vi fået lidt presse og omtale, som jeg lige ved prale af her:
Min kronik som blev trykt i Politiken i januar 2009 kan man læse et andet sted her på bloggen. Den hedder "Hvad kan jeg blive 2009".
AnArkistikA var på børneteaterfestival, og blev anmeldt i børneteateravisen:
http://www.boerneteateravisen.dk/artikelAnmeldelse.aspx?document=cms/indhold/Anmeldelser/QuASI%20Anarkista.xml&container=cms/indhold/Anmeldelser
Den Danske Sang blev anmeldt af univsersitetsavisen:
http://uniavisen.dk/kultur/det-danske-spoergsmaal
Der blev også lavet en reportage fra prøverummet på Lades Kælder:
http://uniavisen.dk/kultur/til-kamp-de-roed-hvide-sange
Dernæst er der lavet et portræt af mig som teaterinstruktør og retorikstuderende:
http://uniavisen.dk/kultur/en-ung-blond-pige-og-en-dansk-sang
Jeg glæder mig til at tage hul på en ny forestilling til januar hvor jeg skal lave research på dukker og Søren Kierkegaard.
I januar skal jeg også arbejde på opsøgende arbejde for at sælge Den Danske Sang til landets folkeskoler. Det lover godt i fremtiden. Jeg glæder mig til 2009. Det lille teater vokser sig større, bedre og klogere.
Godt nytår til dig der måtte læste dette lille stykke pralende update.
Desuden har vi fået lidt presse og omtale, som jeg lige ved prale af her:
Min kronik som blev trykt i Politiken i januar 2009 kan man læse et andet sted her på bloggen. Den hedder "Hvad kan jeg blive 2009".
AnArkistikA var på børneteaterfestival, og blev anmeldt i børneteateravisen:
http://www.boerneteateravisen.dk/artikelAnmeldelse.aspx?document=cms/indhold/Anmeldelser/QuASI%20Anarkista.xml&container=cms/indhold/Anmeldelser
Den Danske Sang blev anmeldt af univsersitetsavisen:
http://uniavisen.dk/kultur/det-danske-spoergsmaal
Der blev også lavet en reportage fra prøverummet på Lades Kælder:
http://uniavisen.dk/kultur/til-kamp-de-roed-hvide-sange
Dernæst er der lavet et portræt af mig som teaterinstruktør og retorikstuderende:
http://uniavisen.dk/kultur/en-ung-blond-pige-og-en-dansk-sang
Jeg glæder mig til at tage hul på en ny forestilling til januar hvor jeg skal lave research på dukker og Søren Kierkegaard.
I januar skal jeg også arbejde på opsøgende arbejde for at sælge Den Danske Sang til landets folkeskoler. Det lover godt i fremtiden. Jeg glæder mig til 2009. Det lille teater vokser sig større, bedre og klogere.
Godt nytår til dig der måtte læste dette lille stykke pralende update.
torsdag den 26. november 2009
Tråde
Min første iscenesættelse nogensinde var Line Knutzons Først blir man jo født. Der taler Nymse og Tudeberg om nogle tråde, som forbinder mennesker. Imellem os alle er der tråde.
"Nogen gange kan du få den sære fornemmelse ikke at kunne nærme dig et menneske, man må ikke gå ind i dets hus - det er trådene, Nymse - trådene, der spærrer... Og jeg har tråde - over det hele - helt filtret er det, det er derfor, man ikke altid kan komme mig nær. Kun hende, der ved et tilfælde finder vejen, hende der springer over, går til højre, løfter armen det rigtige sted, siger godnat og nikker på det rigtige tidspunkt, hun kan nå mig. Og ikke nok med det: jeg skal også tilfældigvis gøre det samme..." (Tudeberg i "Først Bli'r Man Jo Født")
Når trådene er filtret sammen er det noget rod. Det ved enhver. Nogle gange knækker tråde. Nogle gange holder de for evigt. Nogle tråde, som er særligt filtrede, kan også blive til reb. Filtrede tråde, der er så filtrede og så ugennemtrængelige at det bliver til stærke reb, der binder mennesker sammen for altid.
"Nogen gange kan du få den sære fornemmelse ikke at kunne nærme dig et menneske, man må ikke gå ind i dets hus - det er trådene, Nymse - trådene, der spærrer... Og jeg har tråde - over det hele - helt filtret er det, det er derfor, man ikke altid kan komme mig nær. Kun hende, der ved et tilfælde finder vejen, hende der springer over, går til højre, løfter armen det rigtige sted, siger godnat og nikker på det rigtige tidspunkt, hun kan nå mig. Og ikke nok med det: jeg skal også tilfældigvis gøre det samme..." (Tudeberg i "Først Bli'r Man Jo Født")
Når trådene er filtret sammen er det noget rod. Det ved enhver. Nogle gange knækker tråde. Nogle gange holder de for evigt. Nogle tråde, som er særligt filtrede, kan også blive til reb. Filtrede tråde, der er så filtrede og så ugennemtrængelige at det bliver til stærke reb, der binder mennesker sammen for altid.
tirsdag den 10. november 2009
Das leben des anderes
For tyve minutter siden var det den 9. november og tyve års jubilæum for murens fald. "Du flæber" grinte jeg, da han rørt til tårer læste de ti første linier af Politikens leder om hvor glædeligt det er at tyskland blev forenet i '89. Og nu... nu er jeg lykkelig, rørt og forvirret, stortudende, så mine øjne svier på snart tresindstyvene minut. Hvorfor. Jeg gik ned og så Das Leben Des Anderes på vores lækre fladskærm på Sankt Peders Stræde og pludselig er jeg i tvivl om alt!
Filmen handler om en dramatiker, som er kæreste med en skuespillerinde. De lever i DDR i midten af 80'erne og alt er i det vi idag synes er kult brunt design. De bliver overvåget, ministeren vil have fingre i skuespillerinden, men ham som skal overvåge dem bliver suget ind i deres private historie og redder dem istedet ved at dække over dem i al hemmelighed. Til slut, da det er ude med alle, formår overvågeren at gemme det afgørende afslørende tegn væk, så det alligevel ikke bliver fundet og redder dermed forfatteren. Men kæresten, som er skyldig i afsløringen efter enormt pres og afpresning, begår i sorg og skam selvmord for øjnene af dem alle inden hun opdager at intet alligevel er fundet. Det er så subtilt fortalt. Og det er så ulykkeligt! Og det er ikke ideologien værd! Eller er det? Store spørgsmål stilles i mit søvnige sind.
Er ideologien værd at kæmpe for? Hvor længe? Er kærligheden værd at kæmpe for? Hvor længe? Jeg tænker på hvor stor kærligheden kan være mellem to mennesker som elsker hinanden. Og græder igen. For samtidig er den ofte så umulig... Nu siger jeg ikke mere.
Filmen handler om en dramatiker, som er kæreste med en skuespillerinde. De lever i DDR i midten af 80'erne og alt er i det vi idag synes er kult brunt design. De bliver overvåget, ministeren vil have fingre i skuespillerinden, men ham som skal overvåge dem bliver suget ind i deres private historie og redder dem istedet ved at dække over dem i al hemmelighed. Til slut, da det er ude med alle, formår overvågeren at gemme det afgørende afslørende tegn væk, så det alligevel ikke bliver fundet og redder dermed forfatteren. Men kæresten, som er skyldig i afsløringen efter enormt pres og afpresning, begår i sorg og skam selvmord for øjnene af dem alle inden hun opdager at intet alligevel er fundet. Det er så subtilt fortalt. Og det er så ulykkeligt! Og det er ikke ideologien værd! Eller er det? Store spørgsmål stilles i mit søvnige sind.
Er ideologien værd at kæmpe for? Hvor længe? Er kærligheden værd at kæmpe for? Hvor længe? Jeg tænker på hvor stor kærligheden kan være mellem to mennesker som elsker hinanden. Og græder igen. For samtidig er den ofte så umulig... Nu siger jeg ikke mere.
Abonner på:
Opslag (Atom)
