http://www.dititu.dk/opslag.asp?page=1
Det er to organisationer, som er slået sammen og som har eksisteret siden engang i fyrrerne. Nu runder de et skarpt hjørne: De har ikke fået økonomisk støtte og derfor er det sket med Teaterunionen, ITI skal have nyt liv, nye kræfter og en ny generalforsamling og den såkaldte teaterårbog (som dokumenterer alt teater i Danmark hvert år, og som man siger er et vigtigt arbejdsredskab i dansk teater - hvilket jeg ikke kan forstå - hvad bruger man den til??) overgår til TEREBAs administration.
Altså skal et helt sekretariat (Informationscenter for Dansk Scenekunst) nedlægges! Det var en ikke udramatisk og lidt vemodig generalforsamling. Det var en slags dødsdød til en aktør i dansk teater - og så alligevel ikke!
Mødet fik på sin vis stadfæstet nogle interesser i dansk teater. Der var repræsentanter fra en stor del af branchen idet Teaterunionen hidtil har haft til opgave at være paraply for alle fagbevægelser, skoler, foreninger og sammenslutninger der varetager teaterfolks interesser. Til generalforsamlingen var både dramatikere, scenografer, dansere, skuespillerforbundet, danske sceneinstruktører, FAST, Uafhængige Scenekunstnere, børneteater og jeg selv (internationalt børneteater) m.fl. repræsenteret.
Det virkede som om samtlige repræsenterede organisationer arbejder med at tænke nyt, omstrukturere organisationer og tilpasse sig moderne tider. Det er altså ikke kun DITITU, der er presset af tidens strømninger og beslutninger i kulturministeriet.
Generelt var der en stemning af, at vi skal holde sammen i den danske teaterbranche. Kim Dambæk fra danske sceneinstruktører brugte den nu sandsynligvis afblæste teaterlov som eksempel på, at vi må kunne samle os i en eller anden form for ramme, og diskutere vores branche. Der er emner, hvor næsten alle er enige, og her er det nødvendigt, at stå sammen politisk, for at blive hørt og få bedre vilkår. Desuden kan der måske være mening i at mødes og sparre omkring fornyelse af organisationer, formål, samarbejde, nye måder at få støtte på osv. Om det er Teaterunionen eller en anden forsamling der lægger navn til denne paraply - eller dette kæmpe teatersymposium - det er ikke så vigtigt. Så længe det vil finde sted.
I dag, i dette øjeblik, afholder De Uafhængige Scenekunstnere en demonstration foran kulturministeriet. De vil have en ny teaterlov! Det er vi nok faktisk rigtig mange der gerne vil. Det er i hvert fald den opfattelse jeg får, når jeg læser det opsummerende høringssvar i instruktørernes fagblad "Det Postomdelte".
Hvis man ikke kunne deltage i demonstrationen i dag kunne man sende et billede, som printes og medbringes til demonstrationen på en stav, båret af en anden. Jeg har sendt mit billede til Uafhængige Scenekunstnere samt postet deres kampagne-logo her på bloggen og på Facebook. Foto-ideen er et godt koncept, synes jeg, for et miljø, hvor mange er på turné og spredt i mørke prøvelokaler over hele landet hele dagen. Jeg håber deres arbejde vil bære frugt.
De Uafhængige Scenekunstnere er gode til at kæmpe for en politisk sag. Måske vil det blive dem, der i fremtiden kommer til at stå i spidsen for et netværk for hele branchen. Måske bliver det nogle andre. Men jeg tror på, at netværket vil opstå automatisk!
Sådan skete det med mit nye netværk: NUTS - Netværk for unge turnerende scenekunstnere. Det er opstået, fordi der er et behov. Og det vil leve så længe nogen finder det vigtigt, nødvendigt og meningsfyldt.
http://www.facebook.com/home.php#!/pages/NUTS-Netvaerk-for-Unge-Turnerende-Scenekunstnere/169128113103308
http://børneteateravisen.dk/artikelNote.aspx?document=040E44C2-6663-42A6-8272-C68FF06CC81E&container=cms%2Findhold%2FNoter
Netværker er tidens helt store buzzword - og betyder egentlig bare faglige venner. Hvordan opstår disse? Gennem møder. Arrangerede eller tilfældige. Men i rammer, hvor der er plads til sludder, sladder og snak. Netværk opstår oftest lidt tilfældigt og altid efter behov. Hvis der er ønske om at kende nogen, så møder man nogen.
Men der kan også være et politisk behov. Det er ofte en drivkraft for at mødes. Og det er her en paraply for de mange fagforeninger, skoler og andre aktører indenfor dansk scenekunst er en oplagt kommunikationskanal.
Hvor skal det næste slag slåes for et sammenhold i dansk teater? Jeg ved det ikke. Men når det bliver nødvendigt, tror jeg. Får vi en ny teaterlov eller endda en ny regering? Bliver det nye netværk en web portal a la Proscenium, der samler os alle? Findes en sådan portal måske allerede?
Måske mødes vi til et stormøde i maj under verdenskongressen for ASSITEJ - evt. arrangeret af de to internationale hovedkræfter i det danske teatermiljø: ASSITEJ og ITI (hvis altså ITI liver op igen med en ny og innovativ, visionær bestyrelse)?
Det er muligt. Alt er muligt. Uanset hvad der sker, tror jeg på, at netværket nok skal opstå, når der er et behov for det. Altså vil Teaterunionen, som nu mister sit sekretariat, opstå igen. I en anden form og under et andet navn måske. Men netværket for den danske teaterbranche vil bestå så længe der er et behov. Derfor: For evigt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar