Hvorfor øjenhøjde?

Et bud på revolutionen af dansk børneteater og en metode til at skabe tidssvarende scenekunst for børn og unge.

Øjenhøjde er vist det man kan kalde et fortærsket begreb. Både indenfor undervisning og alt børnekultur. Men jeg har lyst til at stille spørgsmålstegn - både ved definitionen af "øjenhøjde" og om øjenhøjde egentlig er det bedste vi kan tilbyde vores poder.  

Definition
Hvordan forstår vi begrebet "øjenhøjde"? Har jeg fuldstændig misforstået, hvis jeg siger, at øjenhøjde betyder, at det hverken er for barnligt, pædagogisk og plat eller for klogt, mærkeligt og over evne i forhold til modtageren? Så børneteater i øjenhøjde, er teater, som passer perfekt til målgruppen? Hvor børn får en historie fortalt, som de kan relatere til, som de kan forstå, og som ikke er for svær? For undervisning i øjenhøjde må vel gælde nogenlunde de samme principper? Det skal passe til alder og udviklingsstadier - hverken mere eller mindre?  

Pandehøjde
Hvad skulle der være galt med at sigte højere? Jeg tror, at børn i dag forstår mere end vi tror de gør. Derfor er øjenhøjde ikke længere det, som mange børneteater-producenter tror det er. De bør snarere tænke pandehøjde. Det skyldes at børn i dag vokser op i en digitaliseret hverdag, hvor højteknologi er uimponerende og hvor der altid er adgang til internettets ubegrænsede vidensdatabase. Allerede før børn kan spise med ske kan de scroll'e på en iPhone. Og de lærer lynhurtigt at gå på nettet. At søge information, at lege på youtube eller spille spil med andre fra hele verden. Derfor er verden i dag langt mere overskuelig for en 5-årig end den måske var for ti eller tyve år siden. Verden er present, den er tæt på, den er lille! Og ikke nok med det. Også store informationsmængder, udvælgelse af information ligesom fravælgelse af information er helt normalt for børn i dag. De koder materiale og viden med en sådan videnshunger, at børneteaterforestillingerne ikke kan være med. Konsekvensen bliver teater, som er unødigt, pædagogisk barnligt. Som er for nemt og kedeligt.  

Revolution
Jeg har lyst til at revolutionere end begyndende stilstand i en branche, som har været verdens bedste ... til at bekræfte hinanden i sit værd og til at bremse enhver form for udvikling. Danmark har IKKE verdens bedste børneteater. Det er den største selvforstærkende løgn jeg i mit professionelle arbejdsliv er støt på. Men lad os bare brande os sådan - hvis det giver bedre økonomi på et statsligt plan. Så længe det ikke (for)bliver en sovepude. Budskabet skal lyde: Vi skal udfordre børn! De kan meget mere end vi tror. De forstår mere og de har en glubsk sult efter at blive taget seriøst som mennesker, der lever i samfundet og som forstår verden.

Workshop: Vi forstår verden
I maj 2012 befinder jeg mig i Thy netop for at beskæftige mig med min forestående revolution. Jeg er huskunstner på Sennels skole og Hannæs skole, hvor jeg har fået lov at eksperimentere med børnene og med hvor meget de forstår og hvordan de forstår. Udgangspunktet er to store emner: Klimaforandringer og miljøproblemer samt magt og demokrati. Det er emnerne som jeg i næste forestilling skal arbejde med at formidle til børn på en teatralsk og kunstnerisk måde. Men hvordan taler man med børn om disse store emner? Hvordan tester jeg min tese om at børn forstår mere idag? Og hvis jeg får denne tese bekræftet - hvordan bruger jeg så disse evner således at den live performance er tidssvarende, udfordrende og fantastisk for børnene?  


Med historier kan man fortælle alt
Det er gået op for mig, at det kan være svært at bevare børnenes koncentration når jeg bare forklarer noget. Selvom de måske forstår det jeg forklarer, så gør det ikke specielt stort indtryk hvis det "bare" er viden. Hvis jeg tilgengæld fortæller om noget integreret i en historie - så kan jeg slippe afsted med at fortælle ALT! Lige fra storpolitik til miljøforurening, global opvarmning og EU.  

Dokumentation
På denne blog vil jeg dokumentere mine opdagelser i Thy og beskrive mine fremgangsmåder, metoder og tankerne om, hvorfor jeg har valgt at gøre som jeg har gjort. Jeg vil også reflektere offentligt over resultaterne og de korrektioner af programmet, som jeg bliver nødt til at lave undervejs. Jeg møder børn i deres skole for første gang nogensinde. Jeg aner ikke, hvordan man gør. Jeg har forsøgt mig med diverse litteratur på området. (Listet op herunder). Men trods det er dette et totalt eksperiment. Kryds fingre for gode opdagelser.

Jeg håber på, at mine undersøgelser her i maj vil bære frugt og give mod til at præsentere endnu vildere emner til de små grå. Jeg tror nemlig, at jeg er sat i verden for at skabe teaterforestillinger, der får børn og unge til at tage selvstændigt stilling til livet og samfundet.

Thomas Ziehe: Øer af intensitet i et hav af rutine

Lotte Nyboe: Digital dannelse – børn og unges medieforbrug og –læring indenfor og udenfor institutionerne

Kirsten Drotner: Medier for fremtiden - børn, unge og det nye medielandskab

Sandra Smidt: Vygotsky og de små børns læring