tirsdag den 26. maj 2009

QUASI TEATER

QUASI TEATER. Mit og Agnetes teater.
Politisk og musikalsk teater.
En fast enhedspris: 30 kr. Uanset alder, køn, afstamning, religion og position.

Vi behøver ikke billetintekterne. Vi kan lave teater for ingenting. Og lidt statsstøtte. Vores billetindtægter går ubeskåret til mere og smukkere politisk kunst. Hvis du vil støtte det formål at ryste lidt rundt med samfundet så kan man henvende sig til QUASI TEATER.


Hvad har vi? Hvad kan vi? Er der nogle ideer overhovedet?

Radiodrama: Civilisterne - fordi jeg aldrig har gjort det før og fordi det er vigtigt at lytte. Det er godt at træne billedskabende historier. Og fordi vi trænger til at grine lidt af klimaet. (På / med DR? Og / eller Nikolas Bro?)
Et mindre projekt.

TeaterBattle 2009: Fordi vi kan vibde 25.000 som vi kan bruge på bil/klistermærker/tshirts/promote/teknik eller det ekstra vi nu mangler. Støvsuger, værktæj, turnéforhold generelt. Enten med uddrag fra Den Danske Sang eller med uddrag fra Civilisterne? Eller med noget helt andet, som jeg ikke lige ved hvad skal være... Hm.
Et mindre projekt.

Monolog: Fordi det er svært... Og fordi samtidig det er forholdsvis enkelt. En person en tekst. En forestilling. Et instrument. En stol. En sol. En jord. Et liv. Et æble.
For børn? For unge? For gamle? Vil Trine skrive?
Et mindre projekt.

Integration? Fordi der er bandekrig og fordi der er penge i det. Som stumfilmsform, med stort lærred, et klaver/flygel + pianist og en danser. På skærmen vises billeder og stumfilm fra de første sorte i Danmark og det multikulturelle samfunds udvikling. Samtidig udtrykkes denne proces på godt og ondt gennem det fysiske sprog med en danser og musikalsk med pianisten.

Børneforestilling:
Fordi børn er et udfordrende publikum. Fordi vi i QUASI aldrig har prøvet det før. Fordi vi kan lære noget af det enkle. Fordi vi kan lege med genrene. Et skyggespil om universet. Et science fiction eventyr. Om sole og måner og planeter og dem der omkring dem.
Med musik og skygger og filosofiske betragtninger om jorden, rummet og eksistensen.

Co-produktion: Med Xofia. Som er de gamle i gårde. En performance. Sightspecific forestilling, hvor vi skal gå rundt. Gående Teater. Som et optog. Publikum kommer og går med rundt. Spillerne skiftes til at spille og holde pause. 3 timer, 20 km. Motion og kultur. Geografi og natur.

Hvad tager hvor lang tid? Hvornår skal det laves? Hvornår skal det startes op? Hvor skal man begynde? QUASI TEATER går i sving fra sæson 10/11. Med en treårsplan. Med statsstøtte? Nyt børneungdomsteater? Politisk, musikalsk.
Hvor kan vi spille henne? På PLEX lille scene? Hvornår? På cafeteatrets cafescene? På Bådteatret?
Hvornår skal det planlægges? Næste år? Eller næste år igen? Hvis vi tager fri skal vi jo have noget at tage fat i kan man sige...!?!


Og hvad er målet? At min frisør ligesom idag HVER gang jeg kommer til en frisør siger "QUASI Teater" nååh, jamen det har jeg godt hørt om.
Målet er: At få tilbudt en scene. Fx Bådteatret. Eventuelt i samarbejde med nogen.

Hvornår opnår vi det? Det tar 5 år! Så det bliver i sæson 15/16. Så er jeg 31 år. Der har jeg allerede fået børn. Måske kun et. Endnu et på vej. Men det kan man også godt. Så længe vi arbejder målrettet mod at det kan løbe rundt MED lønninger.
Og så længe jeg sørger for at kunne holde foredrag og workshops og lave speak og artikler samtidig med virksomhedsopstarten. Med retorik, journalistik, mundtlighed, politisk kendskab og undervisningserfaring- og ledelseserfaring. Så går det nok. Så går det nok. Det går måske. Hvis vi tør. Tør og prøver. Og lykkes.

Ingen kommentarer: