Der skal være mere end det!
Har netop set 'Stilhed før stormen' på husets teater. Oprindeligt en tysk forestilling om tre skuespillere der sidder og venter på at deltage i en paneldebat om hvorvidt man kan som tysker kan spille Hitler eller ikke. De har alle tre på et tidspunkt spillet Hitler i en film. Interessant udfordring for et dansk teater! Spændende koncept.
Skuespilpræstationerne var gode, især de to ældste. Men der skal være mere end det! Det handlede ikke rigtig om noget, der opstod ikke, som ellers forventet, spænding undervejs. De snakkede bare. Ind i mellem var det morsomt, andre gange interessante synspunkter. Men som teaterforestilling!?! var det uforløst.
Der skal være mere en bare et spændende tema og nogle interessante koncepter. Der skal være en historie og så skal den være opfindsomt lavet. Jeg mærker dybt i mig at jeg i teateret forventer fantasi. Jeg forventer at blive overrasket og imponeret samt provokeret til at tænke over ET ELLER ANDET. I aftenens forestilling bliver jeg hverken rigtig provokeret eller imponeret. Det er bare en jævn omgang suppe - hverken det ene eller det andet - teater for teaterfolk.
Det begynder ellers godt med lyden fra don carlos, et studie oplyst i pornorødt og en sal fyldt(!) med forventnindsfulde tilskuere (efter de fine omtaler). Spillerne kommer på scenen. Der er tavshed. I meget lang tid. Især den ældste af spillerne er sjovt klædt ud. Vi morer os. Så snart de begynder at tale breder dig sig snigende en stemning af tomme sætninger og meningsløshed. Efter tre kvarter ser jeg på mit ur og tænker "hvor længe kan de blive ved med det her!?!" endnu en halv time sidder jeg der før jeg slipper. Og så slap vi alligevel ikke helt, da min ledsager havde mistet sin cykelnøgle pludseligt, på mystisk vis. Vi ledte og ledte og endte med at spasere hjem. Dejlig tur gennem københavns kolde mørke gader en aften sidst i oktober. Den tur var aftenens højdepunkt. Hm.
Hvad der ikke slår os ihjel...
onsdag den 29. oktober 2008
søndag den 26. oktober 2008
Tyske skuespillere
Jeg er heelt vild med tyske skuespillere. Igår så jeg FAUST af Deutsche Theater i Skuespilhuset. Det var helt vildt godt! Da jeg for et par timer siden læste Monna Ditmers anmeldelse fik jeg igen gåsehud.
Den måde hvorpå jeg blevet revet ind i en historie med en ellers lidt tør og kompliceret tekst, så jeg måtte holde mig for munden for ikke at skrige og klappe af begejstring midt i forestillingen var ganske unik. Scenografien var enkel. Kostumerne var enkle. Skuspillet var stort og vanvittigt. Det var top underholdende, forståeligt eller ej, at betragte en mand med så meget indre liv, som han formår at udtrykke stemmemæssigt og kropsligt så det står ud af begge øre. Hvilket mod!
Jeg medrives og medføler. Jeg betages og fascineres. Jeg forskrækkes og forarges. Det var ret så genialt!
Og denne ros er trods en langsommelig start - som senere skulle vise sig at være helt nødvendig for at forstå figurens bevæggrunde for sit ledtog med satan. Hans kærlighed til Gretchen og hans frustration over hendes spørgsmål: Tror du på Gud, som gentager sig op til fem gange hvor han til sidst ligger udmattet for hendes fødder for at forklare hende, at det er ligemeget hvad man kalder det, er så dybtfølt og lækker og forfærdelig for dem begge at jeg har lyst til at se det igen og igen!!
De kan noget i det tyske teater! Jeg har svært ved at sætte ord på hvad det er. De er ligesom mere modige!!
Den måde hvorpå jeg blevet revet ind i en historie med en ellers lidt tør og kompliceret tekst, så jeg måtte holde mig for munden for ikke at skrige og klappe af begejstring midt i forestillingen var ganske unik. Scenografien var enkel. Kostumerne var enkle. Skuspillet var stort og vanvittigt. Det var top underholdende, forståeligt eller ej, at betragte en mand med så meget indre liv, som han formår at udtrykke stemmemæssigt og kropsligt så det står ud af begge øre. Hvilket mod!
Jeg medrives og medføler. Jeg betages og fascineres. Jeg forskrækkes og forarges. Det var ret så genialt!
Og denne ros er trods en langsommelig start - som senere skulle vise sig at være helt nødvendig for at forstå figurens bevæggrunde for sit ledtog med satan. Hans kærlighed til Gretchen og hans frustration over hendes spørgsmål: Tror du på Gud, som gentager sig op til fem gange hvor han til sidst ligger udmattet for hendes fødder for at forklare hende, at det er ligemeget hvad man kalder det, er så dybtfølt og lækker og forfærdelig for dem begge at jeg har lyst til at se det igen og igen!!
De kan noget i det tyske teater! Jeg har svært ved at sætte ord på hvad det er. De er ligesom mere modige!!
lørdag den 25. oktober 2008
Mise en scéne
Mise en scéne betegner alle de ikke-filmiske/televisuelle forhold i stilen, henholdsvis kulisser, lyssætning, kostumer, sminke og skuespillernes spillestil og kropssprog.
tudefjæs fra amar'
min fredag aften har været ganske stille og egentlig ikke, skulle man tro, værd at skrive hjem eller til nogen om.
jeg har set talent2008 finalen og zappet random over til vild med dans på tv2. et langsommeligt og 15 minutes of fame orienteret program hvor de hele tiden filmer på de kendte dansestjerners familie. talent2008 derimod var rørende fra første tillad mig at kalde det offer. en lille buttet pige på kun 8 år synger så godt hun kan og danser som en voksen skuespiller kun turde gøre det. og det fortsætter. de rører og imponerer mig. jeg hopper direkte ned i ålbæk historien med begge fødder da alle de afskedigede børn gir ham hævn med en sang på melodi af søs bjerre. når jeg genfortæller lyder det alt sammen ækelt og populistisk. men jeg vil være ærlig og sige at jeg tudede og grinte og gispede. og som man sidder der helt alene i sin et-værelses langt ude på amager, så forsøger man hverken at overdrive eller skjule noget.
jeg tænker på om jeg burde være flov over min egen standard og krav til underholdning.
aftenen fortsætter med den americanske film: when a man loves a woman. igen er jeg grædefærdig så jeg næsten slår ned i sofaen og medfølelse og følelse. kærlighed som går i stykker, familien der smuldrer og børn der er berørt af voksnes problemer. everybody hurts med r.e.m. spillede de i en symbolske scene hvor også faren ryger ned i sølet (som den oprindeligt seje i det parforhold). jaaahh, øv, jah, nåårh, åh nej, der r ingen grænser for hvor ondt det gør. i mig! hvorfor gør det ondt i mig? er det medfølelse? eller er det løgnagtige filmtriks. uanset hvad det er, så virker det. jeg er ramt af det mest folkelige fredagsprogam på danmarks radio og tv2 så det rusker i min grundvold.
tidligere på aftenen fik jeg lært hvordan man downloader musik fra iStore. det er smart og nemt. fik lyst til at bruge alle mine penge på plader jeg godt gad have. startede med at købe mine veninders kæresters bands musik. analyse var rigtig godt og stemningsfuldt og street-lækkert på den fede måde.
også akeyisakey er dejligt. en skam de ikke har tid til at lave teater med mig.
et band jeg vil næsten dø for at arbejde sammen med er analogik. jeg har hørt deres albun fire gange i dag tre igår. jeg bliver aldrig træt af det. deres musik er både rørende opkvikkende, underholdende, kreativt og teatralsk og skørt. elsker det.
nu har jeg kæmpet med at skaffe to skuespillere til en øvelse imorgen aften og så aflyser den ene. fuck. irriterende. men måske det ser anderledes ud imorgen. jeg vil arbejde med en nultekst og etydemodellen som jeg har læst om i 'regiskolen'. afsøgning med kroppen. jeg bliver nødt til at repitere lidt på det inden prøven (om det så bliver lørdag eller mandag).
jeg må repitere hele bogen, mindst en gang om dagen fra nu af for at blive dygtig nok. bladrede lige lidt i den og der var allerede AHA-på-ny oplevelser over noget jeg havde glemt.
Jeg vil også træne, enten magnussens opvarming, svømning eller surf eller løb. en eller anden form for træning i hvert fald. mindst en gang om dagen. er min bestræbelse. så må vi se hvad der sker med min fantasi og mit humør efter en måned med det. det kan være jeg vågner op fra noget jeg ikke ved hvad er. fra mine undermåler-underholdnings-kriterier måske...
jeg har set talent2008 finalen og zappet random over til vild med dans på tv2. et langsommeligt og 15 minutes of fame orienteret program hvor de hele tiden filmer på de kendte dansestjerners familie. talent2008 derimod var rørende fra første tillad mig at kalde det offer. en lille buttet pige på kun 8 år synger så godt hun kan og danser som en voksen skuespiller kun turde gøre det. og det fortsætter. de rører og imponerer mig. jeg hopper direkte ned i ålbæk historien med begge fødder da alle de afskedigede børn gir ham hævn med en sang på melodi af søs bjerre. når jeg genfortæller lyder det alt sammen ækelt og populistisk. men jeg vil være ærlig og sige at jeg tudede og grinte og gispede. og som man sidder der helt alene i sin et-værelses langt ude på amager, så forsøger man hverken at overdrive eller skjule noget.
jeg tænker på om jeg burde være flov over min egen standard og krav til underholdning.
aftenen fortsætter med den americanske film: when a man loves a woman. igen er jeg grædefærdig så jeg næsten slår ned i sofaen og medfølelse og følelse. kærlighed som går i stykker, familien der smuldrer og børn der er berørt af voksnes problemer. everybody hurts med r.e.m. spillede de i en symbolske scene hvor også faren ryger ned i sølet (som den oprindeligt seje i det parforhold). jaaahh, øv, jah, nåårh, åh nej, der r ingen grænser for hvor ondt det gør. i mig! hvorfor gør det ondt i mig? er det medfølelse? eller er det løgnagtige filmtriks. uanset hvad det er, så virker det. jeg er ramt af det mest folkelige fredagsprogam på danmarks radio og tv2 så det rusker i min grundvold.
tidligere på aftenen fik jeg lært hvordan man downloader musik fra iStore. det er smart og nemt. fik lyst til at bruge alle mine penge på plader jeg godt gad have. startede med at købe mine veninders kæresters bands musik. analyse var rigtig godt og stemningsfuldt og street-lækkert på den fede måde.
også akeyisakey er dejligt. en skam de ikke har tid til at lave teater med mig.
et band jeg vil næsten dø for at arbejde sammen med er analogik. jeg har hørt deres albun fire gange i dag tre igår. jeg bliver aldrig træt af det. deres musik er både rørende opkvikkende, underholdende, kreativt og teatralsk og skørt. elsker det.
nu har jeg kæmpet med at skaffe to skuespillere til en øvelse imorgen aften og så aflyser den ene. fuck. irriterende. men måske det ser anderledes ud imorgen. jeg vil arbejde med en nultekst og etydemodellen som jeg har læst om i 'regiskolen'. afsøgning med kroppen. jeg bliver nødt til at repitere lidt på det inden prøven (om det så bliver lørdag eller mandag).
jeg må repitere hele bogen, mindst en gang om dagen fra nu af for at blive dygtig nok. bladrede lige lidt i den og der var allerede AHA-på-ny oplevelser over noget jeg havde glemt.
Jeg vil også træne, enten magnussens opvarming, svømning eller surf eller løb. en eller anden form for træning i hvert fald. mindst en gang om dagen. er min bestræbelse. så må vi se hvad der sker med min fantasi og mit humør efter en måned med det. det kan være jeg vågner op fra noget jeg ikke ved hvad er. fra mine undermåler-underholdnings-kriterier måske...
mandag den 13. oktober 2008
Skoler - hvorfor?
Jeg filosoferer over hvorfor jeg skal gå på en teaterskole. Hvorfor jeg ønsker mig en rigtig uddannelse. Jeg brainstormer argumenter. Samtidig med at den lille doktor på prærien trækker pile ud af købmandens underarm i mit ellers støvede tv. Der er krig mod indianerne.
Vi taler altid om dem og os. Cowboydere og indianere. Uautoriserede og skolede kunstnere. Hvorfor kan vi ikke blande os, mænge os og tænke på individet frem for tilhørsforhold og grupper.
1 Jeg ønsker at lære!
2 Jeg ønsker at være med til at udvikle og fornye teatret.
3 Jeg ved, at har instruktør-komptencer og at jeg vil egne mig som instruktørelev.
Mon verden vil forstå mig?
Vi taler altid om dem og os. Cowboydere og indianere. Uautoriserede og skolede kunstnere. Hvorfor kan vi ikke blande os, mænge os og tænke på individet frem for tilhørsforhold og grupper.
1 Jeg ønsker at lære!
2 Jeg ønsker at være med til at udvikle og fornye teatret.
3 Jeg ved, at har instruktør-komptencer og at jeg vil egne mig som instruktørelev.
Mon verden vil forstå mig?
Abonner på:
Opslag (Atom)
